Maleren er booket til næste måned, og stilladset kommer om mandagen. Før nogen skraber og maler, skal firmanavnet ned af muren, og først her viser det sig, hvordan bogstaverne i sin tid blev sat op. Sidder de på klikbeslag, løfter en montør dem af på en formiddag, og bagefter klikker de på plads igen. Er de limet på gevindstænger boret dybt ind i murstenene, skal stængerne skæres over eller bores ud, og så står du tilbage med en række huller, der skal lukkes, før maleren går i gang.
Det korte svar på spørgsmålet i overskriften er, at facadebogstaver næsten altid hænger på stænger eller klikbeslag, der er dyblet eller limet ind i muren, så bogstavet typisk svæver 20 mm fra facaden. Glatte flader som glas og aluminiumsplader er undtagelsen, fordi dobbeltklæbende tape bærer dér. Det længere svar afhænger af muren. Når du bestiller facadeskilte i løse bogstaver, skal du ikke kun beslutte materiale og lys, men også hvad bogstaverne skal sidde fast i, og om facaden tåler det, både den dag de kommer op, og den dag de skal ned igen.
Uanset materiale og lys sidder facadebogstaver fast på én af tre måder, og hver af dem har sine egne styrker:
Afstanden handler ikke kun om udseende, selvom skyggen bag et svævende bogstav er en stor del af grunden til, at folk vælger løse bogstaver frem for et fladt skilt. Regnvand skal løbe frit ned bag bogstavet, ellers samler der sig snavs og alger i en skarp kant langs bunden af hvert tegn. Skal bogstaverne have bagbelysning med glorie-effekt, kræver lyset også plads, typisk 20-30 mm, før gløden breder sig ud på muren. Tape klarer ingen af delene, og derfor hører tape hjemme på ruder og skilteplader, ikke på en murstensfacade.
Højden på monteringen tæller også. I praksis forsvinder bogstaver i skulderhøjde ved en indgang langt oftere end bogstaver oppe under tagrenden, fordi de er nemme at løfte af et klikbeslag. Her får du enten bogstaverne monteret helt ind til muren, eller han- og hunpart limet sammen, så klikket bliver permanent. Du mister muligheden for at tage dem ned uden værktøj, men du beholder firmanavnet i hel stand.
Den samme sats facadebogstaver kræver vidt forskellige beslag, alt efter hvor den skal hænge.
| Facade | Typisk montage | Det skal du vide | Tilbage efter nedtagning |
|---|---|---|---|
| Mursten (tegl) | Klikbeslag eller stag i dybler | Dybel mindst 25 mm ind i stenen | Huller i sten eller fuge, der skal lukkes med mørtel |
| Porebeton, fx gasbeton | Klikbeslag eller stag i særlige dybler | 45-65 mm forankring, fordi materialet er blødt | Huller, der spartles |
| Puds på isolering | Afstandsmontage gennem isoleringen | Beslaget skal ind i muren bag 80-240 mm isolering | Gennemføringer, der skal tætnes, så vand ikke når isoleringen |
| Glas, aluminium, skilteplade | Tape eller skruer i pladen | Kræver glat, ren og tør flade | Limrester, der fjernes med rensemiddel |
På en murstensfacade står valget mellem at bore i stenen eller i fugen. Stenen giver det sikreste greb, og til store eller tunge bogstaver er den det eneste forsvarlige valg, fordi en gammel kalkmørtel risikerer at smuldre omkring dyblen. Fugen er til gengæld nemmere at reparere pænt bagefter: et fugehul kradses ud og fyldes, så det forsvinder i muren. Et hul midt i en rød mursten bliver derimod aldrig helt usynligt. Til lette bogstaver i 2-3 mm aluminium vælger mange montører derfor fugen, når bogstavernes placering tillader det, og stenen, når vægten eller vinden kræver det.
Den pudsede, efterisolerede facade giver oftest problemer, fordi den ligner en massiv mur uden at være det. Pudslaget er kun få millimeter tykt og ligger uden på isolering, der ikke bærer noget. Et almindeligt beslag skruet ind i pudsen sidder løst efter første storm. Beslaget skal derfor helt gennem isoleringen og forankres i den gamle mur bagved, uden at lave en kuldebro eller et hul, som vand trænger ind ad. Afstandsmontage-systemer som fx TherMax 10 fra fischer er bygget til netop det: en plastkonus bryder kuldebroen, og systemet dækker isoleringstykkelser fra 80 til 240 mm. Er bygningen efterisoleret, så sig det, når du bestiller, for det ændrer både beslag og monteringstid.
Et enkelt bogstav på 30 cm fanger ikke meget vind, men en række bogstaver på en gavl i tiende sals højde er noget andet. Det danske nationale anneks til Eurocode 1 regner med en basisvindhastighed på 24 m/s i det meste af landet, og inden for 25 km fra Vesterhavet og Ringkøbing Fjord stiger den op til 27 m/s ude ved kysten. Vindtrykket vokser med kvadratet på hastigheden, så forskellen på de to tal svarer til cirka 27 procent mere tryk. Kommer højden oveni, fordi vinden tager til med afstanden fra jorden, får et bogstav på en høj gavl ved kysten langt hårdere vilkår end det samme bogstav over en butiksdør i en sjællandsk provinsby.
Afstandsmontagen gør samtidig bagsiden til en del af regnestykket. Når bogstavet svæver 20 mm fra muren, kommer vinden ind bag det og trækker, ikke kun presser. Store bogstaver får derfor flere stænger end små, og meget store logoer bygges tit som bogstaver i svøb, hvor front, sider og bagplade udgør én lukket kasse, der monteres som en enhed. Vinden er dog ikke det eneste, der styrer, hvor højt og hvor stort bogstaverne må sidde. Lokalplanen, byggeloven og i nogle tilfælde vejlovgivningen sætter grænser, før montøren overhovedet når frem, og dem gennemgår vi i artiklen om de fire regelsæt der bestemmer over dit skilt.
Et firmanavn sidder sjældent på samme mur i 30 år. Virksomheden flytter, skifter logo eller lejemål, og så kommer bogstaverne ned. Hvad der er tilbage, blev besluttet den dag, de kom op.
Et åbent borehul i en murstensfacade lader regnvand trænge ind i muren, og ved hård frost udvider vandet sig og sprænger stenen indefra. Hullerne skal derfor lukkes med det samme. Reparationsmørtel er grå og skiller sig ud på en rød mur, men den skjules, hvis du knuser en mursten i samme farve til støv og børster det ind i overfladen, mens mørtlen stadig er fugtig. Arbejdet er overskueligt, men springes det over, viser skaden sig først efter et par vintre, og så er det stenen og ikke hullet, der skal repareres.
På en pudset, isoleret facade står der mere på spil. Her er hvert hul en åbning ind til isoleringen, og vand, der samler sig bag pudslaget, får pudsen til at slå revner og skalle af over en vinter. Hullerne skal lukkes med materialer, der passer til facadesystemet, og reparationen ses ofte bagefter, fordi pudsens struktur er svær at efterligne. Lejer du lokalerne, så tjek lejekontrakten for krav om at aflevere facaden i samme stand, før du bestiller montagen. Klikbeslag er her et godt valg, fordi hunparterne bliver siddende og genbruges, hvis den næste lejer skal have facadebogstaver op samme sted.
Vælger du montagen uden at kende muren, flytter du blot regningen ud i fremtiden. Det forkerte beslag i puds på isolering giver et skilt, der sidder løst efter to vintre, og stag limet ind i en bevaringsværdig murstensfacade giver huller, som ingen reparationsmørtel skjuler helt. Et kig på facaden før tilbuddet, og et ærligt svar på, om bygningen er efterisoleret, lejet eller bevaringsværdig, afgør, om dine bogstaver bliver en gevinst for bygningen, eller et problem for den næste, der skal male den.
