Mange erhvervslejere tror, at de skal have udlejerens godkendelse, før der må komme et navn op over døren. Udgangspunktet i loven er det modsatte. Erhvervslejelovens § 39 giver dig ret til at skilte på de mure, døre og vinduer, der hører til dit lejemål, så længe skiltningen er sædvanlig for din type forretning og for ejendommen. En frisør i en bygade må altså gerne have sit navn på facaden, og en tandlæge på første sal må gerne have navnet i sine egne vinduer. Men retten er kun udgangspunktet, og det er lejekontrakten, der afgør, hvor langt den rækker.
Derfor bør kontrakten ligge ved siden af skitserne, når du vælger dine reklameskilte. Den afgør, hvad du må sætte op, hvem der skal godkende det, og hvad du skal efterlade, når du flytter.
Erhvervslejeloven skelner mellem bestemmelser, der kan fraviges, og bestemmelser, der gælder uanset aftale. Ifølge § 4 gælder de fravigelige regler kun, når lejer og udlejer ikke har aftalt noget andet, og § 39 om skiltning hører til den kategori. En udlejer må derfor skrive ind i kontrakten, at alle skilte skal godkendes på forhånd, at de skal følge en fælles designlinje for hele ejendommen, eller at du slet ikke må skilte på facaden. Står der intet, gælder lovens udgangspunkt, og så er det sædvane for branchen og ejendommen, der sætter rammen.
To andre forhold sætter grænser, som kontrakten ikke løfter. Lokalplanen og eventuelle vedtægter i en ejerforening begrænser ofte både størrelse, placering og lys, uanset hvad du og udlejeren er enige om. Kræver skiltet byggetilladelse, skal ejendommens ejer også skrive under på ansøgningen, så selv et skilt, kontrakten tillader, kræver udlejerens medvirken. Og retten til at skilte er din alene. Du må ikke sælge eller overdrage skiltepladsen til en anden virksomhed uden udlejerens samtykke.
Her bliver lovteksten konkret. Efter § 75, stk. 1, må forbedringer, som lejeren har lavet, kun fjernes, når lejeren bringer det lejede tilbage i den stand, det blev overtaget i. Tager du skiltet med, skal hullerne lukkes, og murværket skal se ud som før. Stk. 2 giver en vigtig modvægt: har udlejeren godkendt ændringen, kan udlejeren kun kræve retablering, hvis der er taget forbehold for det. Et skriftligt samtykke uden forbehold er altså mere værd, end det ser ud til, når det bliver underskrevet.
Det er montagemetoden, der afgør regningen. Løse facadeskilte i aluminium sidder på gevindstænger i borede huller, og et lysskilt kræver typisk en gennemføring til strøm gennem muren. Sidder hvert bogstav på to stænger, giver et firmanavn på 12 bogstaver 24 huller, der alle skal lukkes og farvetilpasses, når skiltet tages ned. Folie på vinduerne går derimod af med varme uden spor i facaden. I værste fald ender fjernelsen af gamle skilte med, at hele facaden skal pudses eller males, fordi en lappet plet ikke matcher resten af muren. Det er et argument for at vælge montage efter lejeperioden, ikke kun efter udseendet.
En kort lejeperiode taler for vinduesfolie og skilte, der hænger i eksisterende beslag, så der ikke kommer nye huller i facaden. En lang periode med forbehold om retablering taler for en løsning, hvor hullerne er få og placeret i fugerne, fordi en fuge er langt lettere at lukke usynligt end en hel mursten. Overtager du et lejemål med beslag fra den forrige lejer, så spørg, om de må genbruges.
Det bedste tidspunkt at forhandle om skiltet er, før kontrakten er underskrevet, mens udlejeren gerne vil have dig som lejer. Få disse punkter med:
Punktet om forbehold vejer tungest økonomisk, og i praksis er det det sværeste at få rettet bagefter. Har udlejeren skrevet under på samtykket uden forbehold, kan udlejeren efter § 75, stk. 2, ikke kræve facaden retableret, hvis du lader skiltet blive. Tager du det med, gælder stk. 1, og så skal hullerne lukkes. Er forbeholdet med, står du med regningen for murer og maler den dag, nøglerne afleveres, og den regning er kendt længe før skiltet er tegnet.
